Motus Games har nu officielt løftet sløret for deres nye motion sensor controller kaldet Darwin. Der har længe verseret rygter omkring en slags wii remote til både Microsofts og Sonys konsoller, men måske er det slet ikke dem selv der producerer dem. I hvert fald har den Boston-baserede tilbehørs-udvikler annonceret deres kommende svar på en wii-mote. Man kan se de første eksempler på dets kunnen her:
https://www.motusgames.com/page_games.html
Disse små film viser brugen af en sort controller, mens billeder fra forskellige web sites fremviser en xbox 360-designet udgave. Den sorte udgave kan man ikke se i detaljer, men eftersom Motus har sagt at det er op til platform-udbydere at annoncere den slags, må det endnu anses for at være et åbent spørgsmål. Motus Games regner i øvrigt med at controlleren vil være tilgængelig indenfor mindre end et år. Måske vil fremtiden gøre mange af os til Darwinister, hvis man altså ikke er det i forvejen.