I sidste uge publicerede vi vores beta-test af Too Human, og skulle den have givet dig blod på tanden til selv at prøve spillet, så kan det meget snart lade sig gøre. Microsoft afholder nemlig deres E3-pressekonference senere i dag, og i forbindelse med den (eller nok før) har firmaet valgt at lægge en demo af Too Human op.
Dermed får du muligheden for at se om spillet, der har været meget udskældt ved tidligere fremvisninger, rent faktisk er så skidt som det gøres til eller om der er tale om en velfungerende videreudvikling af det fantastiske Diablo.
*Opdatering*
Nu er demoen kommet op på Xbox Live Marketplace, dog kun for Guld medlemmer indtil videre.