Pokémon Sword er allerede det mest populære spil på Amazon

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-03-01

Pokémon-universet er nærmest større nu end det nogensinde har været, og via blandt andet Pokémon Go, Pokémon Let's Go og den kommende Detective Pikachu-film står universet bare til at vokse sig endnu større. Derfor har timingen været ganske god for Pokémon Sword/Shield, som blev afsløret for nylig.

Allerede nu, mindre end to døgn siden afsløringen, er Sword-udgaven af spillet det mest populære spil på Amazon, og på fjerdepladsen kommer Shield.

Amazon har dog længe været et Switch-marked, hvor Switch-titler ofte er på toppen over de mest populære spil. Faktisk skal vi helt ned til en fjortende plads for at finde Red Dead Redemption 2.

Stadig er det lidt af en bedrift, og det lader til at Pokémon Sword/Shield går lidt af en økonomisk succes i møde.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage