Gearbox afslører noget helt nyt ved PAX East-messen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-03-01

Gearbox Software arbejder på Borderlands 3. Det ved vi allesammen godt i forvejen, og selvom firmaets CEO Randy Pitchford adskillige gange har sagt at spillet endnu ikke er formelt afsløret, så har studiet bekræftet at spillet er under udvikling adskillige gange.

Så hvornår kommer vi endelig til at se spillet i aktion? Ja, det lader til at blive senere på måneden under PAX East-messen. Messens program er nu blevet offentliggjort, og under torsdagens program d. 29 marts er der noget ved navn "Gearbox Main Theater Show".

Her fremgår det at Gearbox vil vise noget stort og nyt frem, som næsten kun kan være Borderlands 3.

"This is your opportunity to get a behind-the-scenes look at Gearbox Software and Gearbox Publishing, along with the latest news and updates from the makers of Borderlands, Battleborn, Brothers in Arms, and more! We will have never-before-seen reveals, exclusives, and surprises, so don't miss out!"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage