Filippinsk mor håndfodrer sin søn der har tilbragt over 48 timer på netcafé

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-03-01

For noget tid siden udgav World Health Organization deres officielle liste over kendte sygdomme, og her fremgik "Gaming Disorder", som har skabt stor røre både blandt forskere, i selve branchen og blandt forbrugerne. Mange kæmper en kamp for at denne klassificering fjernes, og så hjælper denne sag ikke ligefrem.

En video fra Filippinerne er gået viralt (via Viral Press), der viser en mor der forlader hjemmet med kogte ris, for at besøge sin søn på en netafé, hvor han har siddet i over 48 timer.

Her er hun nødsaget til at håndfodre ham, da han angiveligvis nægter at fjerne sig fra stolen. Drengen hedder Carlito Marvel, og er fra Nueva Ecija på Filippinerne, og angiveligvis er der blandt ham og hans venner kutyme for at sidde på netcafé og spille spil som Rules of Survival i flere dage ad gangen.

Hans mor, Lilybeth Marvel, har nu taget Carlito ud af skolen for at forsøge en form behandling, en behandling de beder om hjælp om online.

"I try to make him feel that whatever is happening in his life, I am his mother who loves him and takes care of him," siger hun til OddityCentral.

Lilybeth of Carlitos far prøvede i flere år at forhindre ham i at spille, og de satte også strikse regler, men han fandt konstant måder at slippe ud af huset for at spille. Det er heller ikke forældrene der giver Carlito penge til at spille for, dem skaffer han andetsteds.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage