Hvis mange følte at Microsofts pressekonference manglede noget futuristisk action med grumme rumvæsner, så var der en god forklaring. Der var simpelthen ikke plads til det, siger Microsofts Don Mattrick.
I et interview med MTV Multiplayer, kan han fortælle at Bungie er i gang med et nyt Halo-spil, og at den eneste grund til at det ikke blev annonceret var, at konferencen allerede havde for meget indhold.
Mattrick lover at annonceringer vedrørende både det nye Halo-spil og Halo Wars er i planlægningsfasen. Han understreger dog at Bungies Halo ikke har noget at gøre med det spil som Peter Jackson står bag.
Vi krydser fingre for en eventuel annoncering under Leipzig Games Convention.