Anthem fik ikke helt den modtagelse både Bioware og EA havde håbet. Spillet fik middelmådige anmeldelser, og selvom spil af den type indhenter omkostningerne associeret med udviklingen i et sløvere tempo end andre, så det fysiske salg i England angiveligvis bare halvdelen af hvad Mass Effect: Andromeda formåede, eller bare 10% af Destiny-lanceringen.
Dette har ledt til spekulation om hvorvidt Bioware er i vanskeligheder, særligt fordi at mange før har beskrevet spillet som værende et nødvendigt hit for studiet.
Én fan har udtrykt bekymring om studiets fremtid, men her siger producer Michael Gamble at man ikke skal bekymre sig via Twitter.
"Don't worry about us. We got lots of work to do, but you aren't the only one who likes anthem."