Microsoft har i løbet af det seneste års tid købt en række studier, der skal forøge både kvaliteten og kvantiteten af deres førstepartsspil i fremtiden. Dog har Microsoft ikke lagt skjul på at de endnu ikke er færdige med at købe studier, og ifølge én insider ved vi nu hvilken aftale der er ved at lukke.
Insideren Klobrille, der har en solid historie med kendskab til Xbox-divisionens planer, har lagt et billede op der siger at Microsofts næste køb bliver Relic Entertainment.
Relic er før blevet nævnt som del af en række rapporter efter sidste års E3, men det lader til at aftalen skrider frem.
Relic har som bekendt skabt Company of Heroes samt Dawn of War.