E3: Nintendo taler om messen

Miyamoto: Vi viser bredden på E3
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-07-18

Pikmin 3 eller ej - årets E3-messe var ikke en succes, hvis man spørger verdens mange hærdede Nintendo-fans. Firmaet meddelte at man naturligvis arbejder på nye spil i både Zelda- og Mario-serierne, men ikke så meget som et glimt blev der vist frem fra spillene. Ikke engang Capcoms Mad World kunne få plads under pressekonferencen, og Shigeru Miyamoto fortalte forleden hvorfor:

"I mange år har E3 været stedet hvor man, Nintendo inkluderet, viste sit mere dedikerede publikum sine projekter frem. Nu er det sådan mere... en chance for os, for at vise nye koncepter og nye slags spiloplevelser frem overfor et bredere publikum, specielt den slags der møder op til E3 nu om stunder."

Og han fortsatte:

"For det første vil jeg gerne sige, at konceptet med at Wii med vilje ikke er egnet til de mere dedikerede spillere er en misforståelse - og sikkert en PR-taktik som andre firmaer har valgt at bruge, for at sætte os i et dårligt lys. Så ved at deltage i en messe som E3, så giver vi måske indtrykket af Nintendo som værende et firma, der ikke længere appellerer til den mere dedikerede spillere, når det er et faktum, at vi har flere sådanne projekter i produktion. Dette er bare ikke messen, hvor vi viser den slags ting frem."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage