Tjen lidt på Little Big Planet

Dygtige konstruktører får mammon
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-07-21

Little Big Planet er ligeså meget et arbejdsredskab som det er et spil, og en af ideerne bag projektet er, at spillere verden over skal kunne lave baner til dem selv og hinanden. Banerne kan nemlig gøres til gængelige for venner i deres helhed, udelukkende i dele eller bare som små sektioner, spilleren så skal bygge videre på.

For at sikre en forholdsvis høj standard af baner, så har Media Molecule meddelt, at man vil betale for de allerbedste brugerskabte baner. Disse kigges igennem af selskabet og er bl.a. udvalgt på baggrund af hvor mange gange de er blevet downloadet samt deres ideer.

På den måde skulle Little Big Planet gerne undgå at drukne i ligegyldigt indhold, ligesom spillerne får en masse interessant indhold at vælge imellem. Little Big Planet lanceres i oktober.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage