Sidste års BlizzCon-messe endte med den kontroversielle afsløring af Diablo Immortal, et spil der ikke kommer til hverken PC eller konsollerne, men er specifikt designet til mobile platforme. Blizzard fortalte os meget om spillet, men ikke hvornår det udkom, men der går ikke så længe nu.
Udviklerne bag spillet, NetEase, afholdte for nylig et investormøde, og her afslørede CFO Yang Zhaoxuan, at spillet er "pretty much ready".
"From a co-developer's perspective the game development is pretty much ready. As to the exact launch timetable, I would encourage the market to direct their questions directly to Activision Blizzard."
Dog afslørede Zhaoxuan ikke præcis hvornår vi kan forvente en udgivelse, eller om det er én global lancering.
Skal du prøve Diablo Immortal?