Xbox-skaber: "Don Mattrick havde ingen tiltro til Xbox"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-03-05

Selvom Xbox One-konsollen kom efter det til sidst, så er én af de primære grunde til at konsollen kun har solgt halvt så mange enheder som PlayStation 4, at den kom så skidt fra start. Selve afsløringen af konsollen var kontroversiel, og daværende Xbox-chef Don Mattricks vision for en underholdningsmaskine der skulle være på internettet var ikke synderligt populær.

Ikke lang tid efter forlod Mattrick firmaet for at blive CEO hos Zynga, og han blev så erstattet af Phil Spencer, der har forsøgt at rette skuden lige siden, og ofte med solide resultater.

Og hvorfor gjorde Mattrick ikke et så godt stykke arbejde? Spørger man skaberen af den originale Xbox, Seamus Blackley, så skyldes det at Mattrick aldrig rigtig har haft tiltro til ideen om en Xbox-konsol. Han har afsløret følgende historie via Twitter, som er fra helt tilbage hvor de begge arbejdede for EA.

"I've never talked about this before, but the irony of Don Mattrick as Xbox Chief was huge for me: when I first came to EA Canada to present the idea of a Microsoft console, he nearly blocked me from addressing the company because he didn't believe it was possible. It was tense."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage