Er du ejer af en Xbox 360 og har du smidt den til bredbåndsforbindelse, burde du også allerede have stiftet bekendtskab med Geometry Wars, et afsindigt intenst skydespil som kan købes over Xbox Live Arcade.
På onsdag er efterfølgeren endelig klar, og hvis du troede der bare var tale om mere af det samme, har Bizzarre Creations en mængde store overraskelser klar til dig. En masse nye spilmodes, multiplayer og lækker retrografik blandet med farveeksplosioner så stærke at de vil teste din skærm til det yderste.
Geometry Wars 2 kommer til at koste de sædvanlige 800 points, og vil kunne hentes over Xbox Live Arcade.