De første detaljer om Firestorm i Battlefield V er angiveligvis sluppet ud

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-03-08

Vi ved at Firestorm-delen af Battlefield V, der er spillets bud på battle royale, står til at udkomme her i løbet af foråret, og mere specifikt i denne måned, men vi ved endnu ikke synderligt meget om konceptet. Tidligere har DICE nævnt at der vil være nogle grundlæggende forskelle imellem Firestorm og andre battle royale-spil, men meget kan have ændret sig siden da.

Om ikke andet har en række brugere dataminet den seneste klientopdatering og har delt deres fund med verden via Reddit, og dette kan meget vel være de første detaljer om Firestorm.

Åbenbart har DICE droppet ideen om at man skal være fire spillere i et Squad. I stedet vil den endelige udgave af Firestorm tilbyde modes for solo og duo. Desuden vil den første bane finde sted i Norge, ligesom den ene War Story ved navn Nordlys.

Det grej man samler op har desuden også en kvalitet ligesom vi kender det fra rollespil, så man kan finde bedre udgaver af det samme grej igennem en bane. Der lader desuden til at være helikoptere, sportsvogne, traktorer og meget mere man kan køre i.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage