Sådan ser Sekiro-kortet ud

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-03-12

Så er der ikke så lang tid til at Sekiro: Shadows Die Twice langt om længe udkommer, og spillet ser da ud til at være en tilfredsstillende tilføjelse til FromSoftwares efterhånden ganske imponerende bibliotek.

Dog har én af glæderne ved Dark Souls-serien været den miljømæssige variation, så vil dette nye spil også byde på dette? Et nyt billede af spillets kort har efterladt fans en kende skeptiske. Billedet, der er blevet taget af Twinfinite, lader til at afsløre at det nærmest kun er området omkring det sneklædte tempel der udgør spillets verden.

Dog kan det naturligvis være at spilleren rejser udenfor dette korts grænser. Det må vi vente til d. 22 marts med at finde ud af.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage