Carmack satser på konsollerne

id Software vil gerne tjene flere penge
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-08-11

id Software har altid været synonym med PC-markedet, men skal man tro John Carmack, manden bag spil som Doom, Wolfenstein 3D og Quake, så ligger fremtiden på konsollerne. I et interview med Tom's Hardware siger Carmack bl.a. følgende om fremtiden for id Software:

"Den skinbarlige sandhed er at salget af PC-spil er stærkt dalende og ikke er i nærheden af hvad de har været på formatet eller hvad de er på konsollerne. Vi mener stadig at PC-markedet er værd at støtte, men vi baserer ikke vores beslutninger på formatet. Det er nok nærmere junior-platformen i vores platform-overvejelser, om end vi, dag til dag, stadig udfører det meste af vores arbejde på PC'er."

Og han fortsatte:

"Vi regner dog med at Rage og Doom-projekterne kommer til PC. Kontraktmæssigt skal vi udgave Rage til PC, men jeg ville blive meget overrasket, hvis ikke Doom 4 kom til PC. Det ville bare være helt forkert. Selv hvis det bare var en forretningsbeslutning, så ville vi stadig gøre det, fordi det ville være det rigtige at gøre."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage