Nintendo Switch lader til at have et meget, meget travlt år foran sig med Fire Emblem: Three Houses, Super Mario Maker 2, The Legend of Zelda: Link's Awakening og meget meget mere. Det tyder på at Nintendo at uhyre investerede i at skabe masser af software til maskinen, og tredjeparter udgiver også spil i stride strømme, så der er ingen tegn på at tempoet skulle falde.
Det betyder også at Nintendo kunne være ganske investerede i at fastholde Switch-maskinen som deres primære platform i lang tid. Det mener Media Create-præsidenten Atsushi Hosokawa i hvert fald. Han siger til Bloomberg at Switch vil toppe i år, men forblive en fast del af markedet i 3-4 år efter.
Dette ville give maskinen en samlet levetid på omtrent syv år, og betyder at maskinen vil vare mindst frem til 2024. Dette ville give den noget der ligner samme levetid som 3DS, der lige nu kører på sit ottende år.