Batman: Arkham Asylum

Nyt Batman-spil under udvikling
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2008-08-13

Der har længe været rygter omkring et spil bygget over den biografaktuelle Batman-film The Dark Knight, men nu kommer Eidos og Rocksteady Studios disse rygter i forkøbet med en annoncering af Batman Arkham Asylum.

Spillet er noget af en storsatsning, og indeholder stort set alle de største forbrydere og helte gennem de seneste 50-60 år, her i blandt The Joker, Penguin, Harley Quinn, Riddler og Scarecrow.

Modsat de mange Spider-Man-spil som der er produceret den seneste tid, så er Batman: Arkham Asylum et forsøg på at fortælle en dyb og dyster historie, og Rocksteady Studios, der tidligere har stået bag Urban Chaos: Riot Response, siger at bl.a. The Chronicles of Riddick: Escape from Butcher Bay er en af firmaets største inspirationskilder.

Batman: Arkham Asylum foregår primært på den ø hvor sindsygehospitalet befinder sig, men det betyder tilsynelade ikke, at spillet blive begrænset eller ensformigt. Nedenfor er de to forsider fra Gameinformer, der forleden afslørede spillet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage