Sony har ikke selv annonceret en ny udgave af deres PSP-konsol, men graves der lidt i de amerikanske FCC's dokumenter, så fremgår det af dem, at Sony har registeret en PSP-3000, altså en åbenlys fortsættelse af den nuværende PSP Slim og Lite, der begge kaldes for PSP-2000.
Til trods for at konsollen på det seneste har mærket et mersalg, specielt i Japan, så sælger spillene til maskinen stadig færre eksemplarer, givetvis fordi piratvirksomheden omkring spillene er blomstrende og alle spil kan overføres til en stor memory stick.
Vi holder øje med evt. informationer om endnu en udgave af PSP.