Division 2-instruktør: "Death Stranding bliver tidsløst"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-03-14

I lang tid var der stort set ingen der hørte noget om Death Stranding, men henover de seneste par måneder lader det til at Hideo Kojima og hans hold har samlet feedback fra andre figurer i branchen ved at fremvise en demonstration af spillet. Filminstruktører, stemmeskuespillere og andre vigtige mennesker i branchen har set spillet, og stort set alle har kun haft positive ting at sige om det. Nu slutter én anden instruktør sig til gruppen af de imponerede.

Mere specifikt er det instruktøren bag The Division 2, Julian Gerighty, som for nylig besøgte Kojima Productions i Tokyo for at se Death Stranding. Han skriver nu via Twitter, at Kojima har givet feedback og støtte til The Division 2, men at han også har vist Massive-udviklerne hans spil. Gerighty selv kalder det både tidsløst og mind-blowing.

"Over the course of making #TheDivision2 we did many many awesome things and received support from many other developers.
Hugely thankful to @Kojima_Hideo for having welcomed us to his gorgeous studio and shown us his mind blowing game.
Trust me, #DeathStranding will be timeless."

Kojima afslørede for nylig at udviklingen er en lille smule forsinket, men det vides endnu ikke hvornår vi ser det i aktion.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage