Sonic Forces klarede sig ikke synderligt godt hos kritikere verden over, dog lod det til at sælge ganske fortrinligt, eller om ikke andet nok til at SEGA erklærede sig tilfredse med præstationen. Nu ved vi at de allerede er i gang med det næste store spil i serien, men præcis hvordan det ser ud vides ikke.
Som ComicBook kan berette snakkede en række designere bag serien for nylig ved SXSW Gaming 2019-konferencen, deriblandt instruktør på Team Sonic, Takashi Iizuka, og her afslørede de at arbejdet officielt er begyndt på det næste store spil i serien.
Som bekendt kan holdet gå forskellige veje, for også det mere retro 2D-spil Sonic Mania har klaret sig fortrinligt.
Vil holdet gå efter nostalgi, eller forsøge at tage serien i nye retninger?