Det er naturligvis ikke noget nyt, at der kommer en skrigende grøn controller til xbox 360, for dette blev allerede afsløret ved årets E3-messe i Los Angeles. Men nu fremgår det også fra oplysninger udsendt af Microsoft, at controllen vil have et forbedret styrekryds, der gør det muligt at spille bl.a. Pro Evolution Soccer 2009 og Street Fighter IV.
Den grønne controller lanceres d. 24. oktober til en pris på 44.99 Euro, altså godt og vel 335 danske kroner. Controllen har naturligvis også sit helt eget Play and Charge-kit i matchende grøn farve.