Der er ingen tvivl om at der altid er noget at glæde sig til når den japanske rollespilsekspert Level 5, rører på sig. Med Dark Cloud, Dragon Quest og det fabelagtige Dark Chronicle på samvittigheden, siger det noget når White Knight Story ser ud til at blive udviklerens mest ambitiøse spil til dato.
Nu har det Playstation 3 eksklusive rollespil endelig fået en japansk udgivelsesdato og den lyder på d. 11 December. Vi krydser naturligvis fingrene for at det betyder at vi kort tid efter ser udgivelsen af en europæisk version.