Tecmo siger nej

Firmaet ønsker ikke at blive del af Square
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-09-05

I de sidste par ugers tid har der været meget snak om hvorvidt det var et spørgsmål om tid inden Square/Enix ville have overtaget Tecmo, og indarbejdet holdet som en del under den mægtige udvikler.

Tecmo har ikke haft det nemmeste år, og kort tid efter udgivelsen af Ninja Gaiden 2, sagde Itagaki-san pænt farvel og kvitterede ved at tage sit hold med sig, og smide en retssag efter Tecmo. Derfor var formodningen også at det kun var et spørgsmål om tid inden overtagelsen var komplet, men det sker ikke.

Tecmo har sagt nej til Square/Enix, og i stedet valgt at slutte sig til Koei, firmaet der mest er kendt for Dynasty Warrios serien.

Hvad det helt præcist betyder for fremtiden af firmaet, og hvor i verden Itagaki-san i mellemtiden er blevet af, er der endnu intet om.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage