For nylig løftede Google sløret for Stadia, en streamingplatform der gør det muligt at streame store moderne spil direkte til samtlige enheder du ejer i 4K med HDR. Til selve afsløringen viste Google mange imponerende præsentationer frem, men der var kun to udviklere der mødte op. Ubisoft var der i kraft af Assassin's Creed Odyssey, og id Software talte om Doom Eternal.
Traditionelt set plejer sådanne afsløringer at indeholder masser af udviklerpræsentationer, men Google slår nu fast at det virkelig er nemt at udvikle spil til Stadia, til trods for at platformen indeholder mange flere eksklusive og innovative features.
I et interview med Eurogamer fortæller Google-vicepræsidenten Phil Harrison, at det er lige så let at udvikle til Stadia som til PS4 og Xbox One.
"We are also helping developers with all the tools. So building for Stadia is really another target for them, together with existing tools in terms of Visual Studios and all the development tools they are using and integrating with their workflow, so developing for Stadia is as simple as developing for PlayStation and Xbox."
Dog tilbyder Stadia blandt andet Crowd Play, Click to Play, afsending af Save States til andre spillere og en række andre features, som udviklere tilsyneladende selv skal implementere.