Vi ved ikke hvad dette års Call of Duty-spil egentlig er, men mange rygter efterhånden siger at Infinity Ward arbejder på Call of Duty: Modern Warfare 4. Ydermere siger adskillige rapporter efterhånden, at selvom Blackout har været en stor succes i Call of Duty: Black Ops 4, så vil studiet ikke introducere en lignende battle royale-del i deres spil. Nu tyder det på, at det ikke er det eneste de skærer fra.
GamingINTEL kan nemlig fortælle, at spillet hverken har battle royale eller Zombies. I stedet vil spillet have en kampagne, multiplayer og eventuelt en videreudvikling af den Survival-del der blev introduceret i Call of Duty: Modern Warfare 3.
Hvorimod Blackout er en ny tilføjelse, så har Zombies været en del af seriens DNA i årevis, så det ville så sandelig chokere mange fans.
Hvad synes du om dette, skulle det vise sig at være sandt?