Det er vist ingen hemmelighed at om det så er via streaming eller bare digitale spilbutikker, så vil det fysiske spilmarked til sidst visne hen, eftersom alternativerne både kan være billigere og en del nemmere for forbrugeren. Gamestop har haft en nedadgående kurve i årevis som resultat af denne udvikling, men de ønsker tilsyneladende nu at ændre konceptet bag forretningen.
Som VentureBeat har Gamestop fået ny CEO, George Sherman, og kilder tæt på Sherman har fortalt, at de har igangsat et initiativ ved navn "Gamestop 2.0", der skal ændre hele eksistensgrundlaget for butikskæden.
Åbenbart betyder dette at Gamestop skal overgå fra at være en butik til en "kulturel oplevelse". Det betyder at butikkerne skal udstille flere interessante figurer, vise flere trailere og tilbyde flere medlemskaber. Desuden er det planen at have mange flere demokiosker, der gør det muligt at snakke om spil sammen med andre kunder, og prøve dem før man køber.