Starfield bliver Bethesdas næste store spilprojekt, og holdets første nye IP i mange, mange år. Angiveligvis er der tale om en dyb science fiction-oplevelse, men der er vist ingen der forventer at se det lige foreløbig, hvor E3 til sommer er den første reelle mulighed - eller er det?
Som GamingBolt skriver har Bethesda Game Studios for nylig udsendt et spørgeskema, hvor de spørger om et hav af forskellige ting, men blandt de mere interessante spørgsmål er hvilke af firmaets spil man ser mest frem til at se mere fra på PAX East-messen - her indgår Starfield som ét af svarene.
The Elder Scrolls VI er ikke nævnt nogen steder, så vi taler umiddelbart ikke om noget teoretisk scenarie hvor alle afslørede spil indgår.
PAX East løber fra d. 29 til d. 30 marts.