Rapport: En tredjedel af PC-brugere spiller et battle royale-spil

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-03-26

Spil som PlayerUnknown's Battlegrounds og Fortnite har efterhånden bevist, at der for tiden er et gigantisk marked for battle royale-spil. Dette har gjort at flere konkurrenter såsom Blackout i Call of Duty: Black Ops 4 og Apex Legends er kommet til, men publikummet lader bare til at blive større og større.

En ny undersøgelse ovre hos Newzoo fortæller nemlig, at ved at trække en masse data via et værktøj ved navn Overwolf, så har de kunne stykke sammen at omtrent en tredjedel af alle PC-spillere nyder en eller anden battle royale-oplevelse.

Mere præcist taler vi om 30.1% af PC-spillere i februar brugte tid på battle royale. Her har Fortnite den største andel med 16.3%, efterfulgt af PUBG med 14.6.

Dette kommer efter nyheden om at Fortnite fortsat vokser, og at den samlede spillerskare er ved at nå 250 millioner.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage