Selvom Stadia står til at blive et supplement til den traditionelle konsoloplevelse for nu, så er målet i sidste ende at tilbyde så robust en oplevelse, at selv den mest hårdkogte entusiast må bøje sig for forbrugervenligheden i at droppe hardwaren. Altså må og skal man se Stadia som en trussel imod både Sony og Nintendo, der lige nu ikke har noget lignende projekt i støbeskeen.
Det har begge firmaer kunne mærke på deres aktieværdi. Om ikke andet skriver Yahoo at kort efter Stadia-afsløringen under GDC-messen, der faldt Sonys aktieværdi 4.5%, hvor Nintendos aktiværdi faldt 4.6%.
Det er dog for tidligt at sige om Stadia-lanceringen senere på året vil kunne mærkes på markedet. Tror du at Stadia kan konkurrere imod branchegiganterne her i år og næste år?