Efter sammenlægningen med Blizzard, har Activision virkelig lagt sig i selen, for at få det meste ud af deres spilserier - ikke mindst Guitar Hero, der helt uventet blev en kæmpe succes og i de senere år, har været en af de vigtigste indtægtskilder for firmaet.
Ifølge Mike Griffith, der er Activisions Publishing chef, så er det ikke utænkeligt at Guitar Hero vil få endnu mere download-indhold og at man måske vil indføre et abonnement:
"Hvis vi kigger endnu længere fremad, så udforsker vi også helt nye modeller, som f.eks. et årligt abonnement, hvor spillere kan abonnere og derved få adgang til et vist antal sange via download hver måned. Vi har opdaget at forbrugeren stadig har appetit på mere. Forbrugerne har downloadet over 20 millioner sange fra serien, og de er stadig klar på mere."
Er du klar til at betale et årligt abonnement for at få adgang til en stadig voksende jukeboks af sange? Skriv din kommentar i vores kommentarstreng.