Hvis du allerede har set den 40 minutter lange demonstration af Cyberpunk 2077 så ved du at spillets missioner kan løses på et hav af forskellige måder, og at én af disse kan strække sig udover adskillige timer.
Netop missionerne er noget som Quest Designer Philipp Weber og banedesigner Miles Tost har snakket lidt om med det tyske medie GameStar, hvor de bekræfter at visse missioner er længere end de lange i The Witcher 3: Wild Hunt.
Blandt andet ønsker studiet at tilbyde spilleren 3-5 måder at gennemføre hver mission, hvor man skal gøre brug af karakterens specifikke evner.
"I now have to consider the different new opportunities we offer (like using Netrunning Skills, etc.) and how using those often gives you more (as an example, 3 to 5 in some cases) ways how to solve a quest or challenges within a quest. This naturally makes quest designs more complex in some area."