Hvis du tænder for din Xbox 360 på mandag, og ikke kan komme online, så er det helt normalt. Microsoft har nemlig meddelt, at de fra mandag middag d. 29. september, trækker stikket på deres Xbox Live-tjeneste, for at forberede den store opdatering senere i efteråret.
Denne opdatering er naturligvis New Xbox Experience, der indeholder et helt nyt interface til din Xbox 360, inklusiv firmaets tidligere fremviste Avatars og en masse community-funktioner.
Microsoft og Major Nelson gør også opmærksom på at du, efter installeringen af denne opdatering ikke har adgang til det nye interface, men at det udelukkende er komponenter, der skal bruges, for at du på et senere tidspunkt kan opleve hele New Xbox Experience.