Klonoa i comeback på Wii

Gammelt platformspil vækkes til live
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2008-10-02

Det lader til at Wii er den foretrukne platform i øjeblikket, når det kommer til at genoplive gamle spil. Ikke nok med at Gamecube-udgaven af Resident Evil er på vej, så forlyder det også nu fra Namco Bandai (via Famitsu) at firmaet næsten er færdige med en nyfortolkning af Klonoa: Door to Phantomile, der oprindeligt blev udgivet på PlayStation i 1997.

Udfra de første indscannede billeder, som i øjeblikket findes på nettet, har spillet i den grad fået en grafisk overhaling - og styringen skulle ligeledes nu virke med både bevægelsesfølsomme elementer samt den mere klassiske, hvor du tipper din Wii-mote på siden og spiller som var det et gammelt SNES-spil. Projektet skulle ifølge Namco Bandai være 99% færdigt.

Så snart de første officielle billeder rammer nettet, så vil du naturligvis kunne se dem her.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage