Borderlands 3's udgivelsesdato er tilsyneladende lækket

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-04-02

Borderlands 3 blev langt om længe formelt afsløret i sidste uge, og kort efter kunne instruktør Randy Pitchford på overraskende vis afsløre, at de vil løfte sløret for spillets udgivelsesdato allerede i morgen d. 3 april. Dog lader det ikke til at vi skal vente så længe.

Som insider Wario64 har fundet ud af, så kom den officielle Borderlands 3 Twitter-konto kortvarigt til at afsløre, at spillet udkommer d. 13 september.

Ikke bare det, Epic Games Store udgav også en video for tidligt med samme udivelsesdato, der fortæller at spillet lanceres der - det vides dog ikke om det er eksklusivt.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage