Det lader til at det er ganske vigtigt for CD Projekt RED at bibeholde indlevelsen i Cyberpunk 2077, så derfor ønsker de så vidt som muligt ikke at hive dig ud af oplevelsen. Dette kan traditionelt set ske når en spiller dør, men her lader det ikke til at udvikleren vil præsentere dig for et "Game Over".
I et interview med tyske Game Star fortæller Quest Designer Philipp Weber, at spillet faktisk direkte ikke vil have en Game Over-skærm overhovedet.
Weber nævner nemlig at spillet medregner samtlige muligheder, også at spilleren dør eller forlader en mission. Dog vil spillet ikke stoppe her, men i stedet vågner du i en gyde, ellers bliver missionen bare sat på pause indtil du vælger at samle den op igen.
Hvordan synes du at det her lyder?