Det er meget almindeligt, at de store spilfirmaer holder deres egne presseevents forud for Tokyo Game Show, og det valgte Namco/Bandai også at gøre i år. Ved denne lejlighed kunne det bekræftes at Tekken 6: Bloodline Rebellion er under udvikling til PlayStation 3, men desværre var der ikke noget om hvornår vi kunne forvente det.
Undertegnede har allerede tidligere besøgt de japanske arkadehaller for at afprøve seriens sjette kapitel, og her var indtrykket enormt positivt.
Vi vender tilbage så snart vi har mere.