Insomniac Games plejer sjældent at skuffe, og er du PlayStation 3-ejer ser der ud til at være masser af grunde til at se frem til Resistance 2, og nu har udvikleren afsløret en mere ved Tokyo Game Show.
Planlægger du at blive ejer af Resistance 2 og Resistance Retribution til PSP, vil der nemlig være mulighed for at låse op for ekstra muligheder i PSP-versionen. Således vil den bærbare Nathan Hale modtage alle de kræfter han har i PlayStation 3-versionen, og vil derfor kunne holde vejret under vand, samt genoplade sin energi ved blot at stå stille.
Evnerne skulle give mulighed for at få adgang til helt nye områder, og i disse skulle man kunne finde 20 objekter som eller ikke ville være tilgængelige, og som vil fortælle mere om baggrundshistorien bag Chimera-angrebet.
Ideen lyder rigtig god, og vi håber blot at flere udviklere vil følge trop i fremtiden.