Silent Hill: Homecoming

Kan du stave til "længere ventetid"
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-10-14

Vi har ventet på Silent Hill: Homecoming i ugevis, og hver gang vi er gået fra hovedøren til postkassen og tilbage igen, har det været uden Konamis seneste gyserspil i hånden - og nu ved vi hvorfor.

Ifølge Konami er spillet nemlig netop blevet udsat, så det desværre ikke ikke kommer i november måned, men i stedet først i februar 2009. Firmaet giver ingen forklaring på udsættelsen, men da spillet allerede er udsendt i USA i september, så er det enten problemer med lokaliseringen (oversættelsen til diverse europæiske sprog) eller bare en beslutning om ikke at udsende spillet i julehandlens mylder af andre storspil, der har betydet at spillet først lanceres næste år i Europa.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage