Diablo III informationer

Det kommer først efter Starcraft 2
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-10-16

Der er ingen tvivl om at Diablo III meget hurtig er blevet et af de spil mange af os glæder os mest til, og måske derfor opstår derfor er der også hurtig opstået ønsketænkning med henblik på spillets udgivelse.

Det bliver nu en gang for alle skudt ned, og Rob Pardo fra Blizzard har således sagt følgende til Wired, i et nyt interview:

"Jeg ved ikke... Jeg ved ikke helt hvor langt fra at være færdig det er endnu, men det er stadig ret tidlig i udviklingen. Jeg tror at det virker poleret og færdig når folk ser det, men virkeligheden er at vi kun har en meget lille del af spillet færdig lige nu.

En stor del af den måde vi udvikler på er: Vi vil være helt sikre på at spillet er sjovt og har den visuelle kvalitet vi ønsker... Vi vil være helt sikre på at have bare et lille område som virker rigtig færdig, så vi ved hvad vi er i gang med at bygge. Så selvom det ser virkelig komplet ud, er meget af indholdet der bare ikke endnu. Vi har lang vej endnu for at sammensætte de forskellige kapitler i spillet, inkludere de rigtige opgaver og alle monstrene. Vi har en masse udvikling foran os før det bliver til noget... Det vil helt sikker være ude efter Starcraft 2."

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage