Hvis du dagligt følger Gabe og Tychos kommentarer og oplevelser på Penny Arcade, har du sikkert også allerede haft gang i det første spil med dem, Penny Arcade: On the Rain-Slick Precipice of Darkness Episode One.
Foruden at råde over et fantastisk langt navn, var spillet også et humorfyldt rollespil, der bød på et lækkert kampsystem.
Direkte fra udvikleren Hothead, forlyder det nu at det i næste uge er blevet tid til del to, hvis man da er jer ejer af en Xbox 360, PC, Mac og Linux. Playstation 3 ejere kan til gengæld endelig få lov til at opleve seriens første kapitel, som vil være tilgængelig i PSN butikken.
Prisen skulle blive på 1200 Microsoft points, eller ca. 120kr.