Ny undersøgelse om spilvaner er dårlige nyheder for fysiske butikker

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-04-10

For nylig afslørede spilbutikken GameStop, at de i løbet af finansåret 2018 har mistet hele $673 millioner. De planlægger at modvirke denne udvikling ved at overgå til en "kulturel oplevelse" med fokus på merchandise, men i forhold til salget af fysiske spil lader det kun til at gå én vej.

Piper Jaffray har foretaget en stor brugerundersøgelse (via Yahoo Finance), hvor de har adspurgt over 8000 teenagere om deres spilvaner.

60% har svaret at de foretrækker at købe og downloade spil digitalt, hvor for bare to år siden var det 45%.

Desuden fortæller undersøgelsen at markedet i USA konstant vokser, og her taler vi ikke kun om pengene i omløb men antallet af aktive, investerede forbrugere. Ikke bare det, ifølger Piper Jaffrays undersøgelse er free-to-play-titler på blandt andet mobilerne ikke en trussel imod traditionelle udgivelser, men noget som kan eksistere samtidig, og skabe nye entusiaster.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage