Det blev afsløret sidste år at navneforandringer på PlayStation Network langt om længe ville blive introduceret, og efter en beta-periode er Sony nu klar til at implementere denne feature for alle. Det er nu blevet annonceret via PlayStation Blog, at fra i dag af kan du ændre dit PSN-navn.
Alle PlayStation 4-spil der er udviklet efter d. 1 april sidste har denne feature automatisk implementeret, og mange andre udviklere har tilføjet den, men der kan stadig være i dit bibliotek som ikke understøtter dit ændrede navn. Sony har sammenfattet en liste her.
Du kan ændre dit navn ved at gå ind i indstillingerne på din PlayStation 4-konsol, gå ind på kontoindstillinger, og under dit Online ID kan du ændre navn. Du kan også ændre navnet via en browser.
Den første ændring er gratis, og efterfølgende koster det €9.99, men er du PlayStation Plus-medlem koster det halvdelen. Skifter du navn for så at fortryde skal du bare kontakte PlayStation Support - dette er gratis. Dit gamle ID vises desuden ud for dit nye i 30 dage.