Troy Baker har sagt nej til at vende tilbage som Rhys i Borderlands 3

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-04-12

Den karismatiske karakter Rhys var en af hovedrollerne i Tales from the Borderlands og her fik han liv af den profilerede stemmeskuespillere Troy Baker. Da Rhys dukkede op i den seneste trailer fra Borderlands 3 var mange spændte på at høre om Baker vender tilbage, og i en besked på Twitter lod det da som om at han var åben overfor tanken.

"Would love Love LOVE to. Waddya say @GearboxOfficial?" skrev han. Det lyder da som en let proces, men det lader til at der er opstået problemer.

Instruktør og Gearbox Software-chef Randy Pitchford har nemlig afsløret via Twitter, at Troy Baker angiveligvis skulle have takket nej til rollen i spillet alligevel.

"You'll have to ask Troy. I was told by the audio director that he turned it down. Fortunately, with how Rhys appears in the game, I don't think it actually matters at all. You'll see for yourself when the game comes out and you may disagree with me on that or not".

Stemmeskuespillere har notorisk dårlige forhold i spilbranchen, så det kan være at Baker ikke fandt betalingen eller forholdene tilfredsstillende - ellers, som Pitchford siger, er der ikke rigtig brug for meget stemmeskuespil?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage