Valve kan angiveligt ikke sætte en fod forkert, og deres onlinesystem Steam synes bare at virke bedre og bedre for hver dag der går. Nu får systemet tilføjet den såkaldte Steam Cloud, der vil sørge for at alle dine savegames og indstillinger bliver gemt sammen med din profil, på Valves egne servere.
Kommer systemet til at virke optimalt, vil det altså være slut med tabte savegames i spil, næste gang din computer eller styresystem vælger at bryde sammen.
Det første spil der vil understøtte Steam Cloud vil blive Left 4 Dead, men udvikleren har planer om at inkludere det i alle de spil der allerede findes på Steam, nye som gamle.
Vi klapper endnu en gang af firmaet, og deres konstante villighed til at gøre livet lettere for spillere verden over.