CD Projekt RED har hyret en "Release Manager" til Cyberpunk-holdet

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2019-04-13

Naturligvis har CD Projekt RED løbende hyret masser af talent ind til udviklingen af Cyberpunk 2077, men dette seneste jobopslag har skabt forhåbninger om at udviklingen er ved at nærme sig en kritisk fase, og at de er ved at planlægge en udgivelse af spillet.

Studiet har udgivet et jobopslag hvor de leder efter en "Release Manager", hvor opgaven er at "to support us on our current and upcoming projects and to take part in coordination of all global product releases."

Altså er opgaven at koordinere en global lancering på spillet. Det begynder at tyde på at spillet ikke er adskillige år fra en lancering.

Hvornår tror du det udkommer?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage