World of Warcraft henter flokken

Morhaime: Faste spillere tilbage i folden
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2008-11-07

Selvom både Age of Conan: Hyborian Adventures og Warhammer Online: Age of Reckogning er på markedet, så hævder Blizzards daglige chef Mike Morhaime, at en stor del af firmaets World of Warcraft-spillere, der i sin tid forlod MMORPG'et til fordel for andre online-spil er vendt tilbage.

I et investormøde med omkring Activision Blizzard, afslørede Morhaime en undersøgelse som indikerer, at firmaets World of Warcraft-spillere, efter en kort flirt med andre spil, nu er tilbage. Han sagde bl.a. følgende:

"Til dato har 68% af de spillere, som bekendtgjorde, at de i sin tid forlod World of Warcraft til fordel for Age of Conan: Hyborian Adventures og 46% af de spillere som forlod WoW til fordel for Warhammer Online: Age of Reckoning, reaktiveret deres konto til World of Warcraft."

World of Warcraft: Wrath of the Lich King-udvidelsen lanceres meget snart, og vi kigger naturligvis nærmere på den, når vi får mulighed for det.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage