Intet GTAIV indhold i år?

Hauser er fokuseret på kvaliteten
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2008-11-10

Et af Microsofts største trumfkort gennem de seneste mange måneder, har uden tvivl været aftalen, der sikrede dem, at alt download-materiale til Grand Theft Auto IV, ikke udkom på andet end Xbox 360 - men nu er dette trumfkort måske nærmere ved at blive en sorteper.

I hvert fald står det klart, at Rockstars Dan Hauser ikke vil tale om en specifik udgivelsesdato for den første af flere download-pakker. Til Variety sagde han følgende om arbejdet på projektet:

"Jeg er ikke sikker [på hvornår indholdet udgives red.] Det går godt med arbejdet på indholdet, men vi har ikke en dato klar. Vi håber på at kunne annoncere noget indenfor de næste par uger. Men vi bruger stadig tiden på at regne et par ting ud. Vi er mere fokuseret på kvaliteten af indholdet frem for datoen for udgivelse - sådan har det altid været. Men det går godt med udviklingen. Det bliver noget vi kan være stolte af. Det var også vores mål."

Den første download-pakke skulle allerede have været på gaden et eller andet sted i løbet af begyndelsen af dette efterår, men som tiden er gået, har Rockstar skubbet projektet igen og igen. Vi afventer en udmelding fra Rockstar indenfor de næste uger.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage