I mellem de mange rygter der bare ikke vil dø, er rygtet om en HD optimeret Wii der vil kunne spytte alle dine Wii spil ud i den fineste kvalitet. Nintendo er dog som altid helt lukket når det kommer til deres fremtidige planer, og senest er det spilmageren om dem alle Shigeru Miyamoto, der har udtalt sig til 3sat. Han sagde således:
"...Jeg er bange for at jeg ikke kan fortælle hvad vi arbejder på i dag. Faktum er dog at teknologien udvikler sig hele tiden og i Japan for eksempel... Al analog signal vil blive stoppet og skiftet til digital udsendelse. Der sker så mange ting, og vi arbejder med forandringen af teknologien hele tiden"
Om det er en svag bekræftelse af at opdateringen er uundgåelig, eller om det blot er Nitendos typiske måde at sige at de ser tiden an, aner vi ikke. Men hvad tror i?