Microsofts onlineplaner

Får Steam sig mon en konkurrent
Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2008-11-13

Det virker helt uundgåeligt at spildistribution i fremtiden vil blive en endnu større instans online, end det er i dag, og det synes Microsoft at være enige i. I et interview med Shacknews udtaler Games for Windows Live general manager Chris Early sig således om emnet, og siger at det "selvfølgelig er med i planerne."

Udtalelsen om den øgede fokusering, kommer lige oven i at Games for Windows på PC lige har fået en større opdatering, samt at den amerikanske gigant har løftet sløret for spilintegrationen i efterfølgeren til Windows Vista, Windows 7.

Uanset hvor meget Microsoft prøver at overdrage Xbox Live succesen til PC, vil der dog altid være et problem ved navn Steam. Valves onlineløsning er gået fra ubrugelig, systemkrævende bras, til bannerfører for hvordan online distribution bør fungere, og endda ganske gratis.

Vi er derfor spændte på at se hvordan Microsoft har tænkt sig at vinde markedet, og hvilke ideer Chris Early og resten af holdet ligger inde med.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage